Prag info

Seværdigheder Prag

Uanset hvor i Prag man bevæger sig, så kan man være sikker på at støde på spændende arkitektoniske mesterværker. Mange bygninger over alt i byen er udsmykket på smukkeste vis og har hver deres små finurligheder. I dette afsnit vil vi beskrive på de mest kendte.


Seværdigheder i Prag

1. Karlsbroen. Et af byens varetegn. Den gamle middelalderbro blev opført på vegne af Karl den 4. i 1357. Broen forbinder den gamle bydel "Stare Mesto", med Prags lilleside "Mala Strana". Hver ende af broen har et brotårn, som man i årenes løb har brugt som fortificerede kontroltårne. Broen er 515 meter lang og 10 meter bred. På broen står mange forskellige musikanter og kunstnere og man føler sig hensat til en anden tidsalder, imens man passerer den. Læg især mærke til de mange statuer som er på broen.

2. Det astronomiske ur. Uret er beliggende ved det gamle rådhus på den gamle rådhusplads "Staromestska Namesti". Uret er et af de få velbevarede i verden og det tiltrækker hver time, masser af turister. Når klokken slår hel, laver uret sit lille show. Det slår og Sankt Peter og de 12 apostle kommer susende forbi, bag en af urets låger. Læg især mærke til de forskellige figurer på uret.

3. Den gamle bydel. Denne del af byen blev grundlagt helt tilbage i 1300-tallet. Brostensbelagte gader, små hyggelige gyder, butikker, cafeer, gamle tjekkiske værtshuse. Den gamle bydel oser af en helt speciel stemning, som skal opleves. Det er også her at den verdensberømte danske Astronom Tycho Brahe ligger begravet.  

4. Vensels-pladsen. Prags største plads og samtidig centrum for meget af Prags forretningsliv. En gåtur op af pladsen bringer jer forbi gamle tjekkiske restauranter, McDonalds, kontorer og masser af butikker. I den ene ende af pladsen ligger Nationalmuseet, statsoperaen og et mindesmærke for Jan Palach(studenten som tændte ild til sig selv under den sovjetiske invasion i 1968). Den anden ende af pladsen er indgangen til den gamle bydel.

5. Mala Strana. Direkte oversat betyder Mala Strana lille-siden. Bydelen er et af Prags ældste kvarterer og er især kendt for sin Skt. Nikolaj kirke, borgområdet og de mange brostensbelagte gader. Det er også her at den danske ambassade ligger.

6. Prags borg. Borgområdet er det største antikke borgområde i verden. Ikke mindre end 570 meter langt og 130 meter bredt. De første bebyggelser, begyndte i det 9. århundrede. I dag fremstår det i nyklassicistisk stil og det er også her at præsidenten har sit kontor. Selve området byder på mange spændende seværdigheder, herunder Skt. Vitus Katedralen, Skt. Georg Basilikaen, Den gyldne gade og klostret. Det var ligeledes her Bille Augusts film "Amadeus" blev optaget.

7. Josefov. Prags jødiske kvarter beliggende imellem den gamle bydel og Moldau. Hovedattraktionen i området er det jødiske museum, den jødiske synagoge, samt yderligere 4 synagoger.

8. Lennon muren. En ganske almindelig mur i Prag, blev opkaldt efter John Lennon, efter hans død i 1980. Lennon var en helt blandt de mange frihedskæmpere i den gamle østblok og muren er derfor fyldt med digte, Beatles citater og fremstår i dag som et symbol for kærlighed og fred.

9. Vinohrady. Prags Frederiksberg. Området har fået navnet, grundet de vinmarker som blev lagt der, tilbage i 1400-tallet, før området blev en del af Prag i 1922. Området byder på fine restauranter, butikker og indtil flere parker, hvor man kan få fred for den megen trafik, som området også præges af.

10. Nationalmusset. Et af Prags største museer, beliggende for enden af Vensels pladsen. Bygget i 1818 og indeholdende et virvar af forskellig tjekkisk kunst. Absolut et must for kunst interesserede. Ved siden af museet ligger den meget berømte Radio Free Europe og Statsoperaen.

11. Vysehrad. I folkemunde også kaldet "Slottet i højderne", er beliggende på en bakketop, tæt ved Moldau. Ved slottet ligger Skt. Peter & Poul katedralen og en kirkegård. Vysehrad er også berømt for prinsessen, som sparkede hendes mænd ud over klipperne, når hun blev træt af dem.

12. Petrin højen. En grøn oase i forlængelse af Prags borgområde. Man kan spadsere til toppen eller tage den lille trækbane. På toppen ligger det Praggensiske Eiffeltårn og Strahov stadion. Et stadion som i 70erne kunne rumme op til 100.000 tilskuere til Gymnastik arrangementer.

13. Zizkov tv-tårnet. Tårnet er beliggende i Zizkov området og går i folkemunde under navnet "kommunismens løftede pegefinger". Det var den sidste bygning kommunisterne nåede at bygge og samtidig også byens højeste. tårnet er 216 meter højt og vejer 11800 tons. I toppen af tårnet findes en restaurant med udsøgt gourmet mad og en fantastisk udsigt over byen.

 


Bestemmelser
Transfer Prag
Guideservice
Praktisk info
Rejsen til Prag
Transport i Prag
Rejsehåndbog Prag
Seværdigheder i Prag
Restauranter Prag
Kontakt Hotelprag.dk
Jeresferie.dk - Tlf. +45 32 17 73 44 - info@jeresferie.dk